DE FØRSTE PLANER FOR REJSEN

DE FØRSTE PLANER FOR REJSEN

Billede lånt af Eventure

 

Som vi tidligere har skrevet, så starter vi vores rejse med en uge på Zanzibar. Bagefter tager vi til Mbeya, hvor vi skal bo lidt uden for byen i tre dage ved nogle kaffeplantager og en pool. Herefter starter vores frivillige arbejde i Zambia (se blogindlæg “Frivilligt arbejde“), hvor vi skal bo i Eventure Village ved Lake Tanganyika i nærheden af byen Mpulungu. Vi ved ikke præcis endnu, hvilket arbejde vi skal udføre (vi ved lidt – mere om det i et senere indlæg), men vi tager det lidt, som det kommer. På den ene eller den anden måde kommer vi til at bidrage, og det er det vigtigste udover, at det er meget fleksibelt, således at det er muligt at være der med børn.

 

Billede lånt af Eventure

 

Hvis alt går som det skal, så forventer vi at være 3 måneders tid i Zambia, hvorefter vi forventer at rejse gennem Tanzania tilbage til Dar. Fra Dar vil vi finde et fly til Thailand. Hvilken dato og hvor i Thailand vides ikke endnu. Det vi ved er dog, at Charlottes forældre kommer til Khao Lak over julen, hvor vi har bestilt et sted at bo (Poseidon som sidste år). Og over nytår støder Charlottes søster Camilla med mand og børn til. Det er garanteret tiltrængt at se noget familie på dette tidspunkt.

 

 

Resten af rejsen er ikke planlagt. Vi har idéer om, hvor vi kunne tænke os at bevæge os hen, men det er planen, at vi vil forsøge at leve i nuet, og tage dagene/ugerne, som de kommer og planlægge derefter.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *