TYRKIET
Den sidste måneds tid har vi nydt fred og ro i trygge rammer i Charlottes forældres lejlighed i Alanya. Det har været en tid, hvor der har været rig mulighed for at få en, om muligt, endnu mere fredelig dagsrytme. Efter at have været en del på farten i Australien, og derefter hele rejsen til Alanya, hvor vi også rundede Istanbul, var det meget velkomment at ankomme til et sted, hvor vi kender lejligheden og byen omkring.
Selvom om Alanya fra første øjekast kan virke lidt overgearet med turist-piratskibe ved havnen og masser af ihærdige sælgere i byens butikker, så viser det sig, som ofte, at der er en del mere at komme efter, når man har tiden til at lære en by bedre at kende. Lejligheden ligger smukt placeret lidt oppe i bjergene, der både giver en virkelig flot udsigt, men samtidig betyder, at lejligheden ligger tilbagetrukket fra Alanya centrums travlhed.
En af de ting vi virkelig nød var at besøge på de lokale markeder. Markederne kunne findes hver dag forskellige steder i Alanya, men om torsdagen rykkede boder med friske hjemmedyrkede grøntsager, nødder, figner, hjemmelavet ost og honning til Tosmur, der ligger nær lejligheden. Det var en virkelig god følelse at kunne købe alle de lækre lokaltproducerede frugt og grøntsager, og ovenikøbet til nogle meget fornuftige priser. En tilbagevendende post på indkøbslisten var kassen med 12 kg appelsiner, der til stor glæde for alle, blev brugt til friskpresset appelsinjuice i store mængder.
Vi havde endnu engang fornøjelsen af at bruge en uges tid sammen med Charlottes forældre, der var i lejligheden, da vi ankom. Derudover fik vi besøg af en af Charlottes veninder Isabelle fra Østrig. Charlotte kender Isabelle fra hendes tid som aupair i Nice, og vi ses med hende hvert/hvert andet år, hvilket betyder at Nanna nu har mødt hende en del gange og efterhånden befinder sig godt i hendes selskab. Vi har snakket meget om, hvordan Nannas engelsk ville udvikle sig gennem vores rejse. Helt naturligt har hun været lidt tilbageholdende med at få snakket, men er blevet rigtig god til at forstå sproget. I selskab med Isabelle, fik Nanna dog hurtigt lagt hæmningerne på hylden og hun fik virkelig øvet sig i at tale engelsk, og det blev endnu mere tydeligt, at hun virkelig har rykket sig meget det sidste års tid.
Vi havde tænkt, at vi gerne ville udnytte, at vi nu havde muligheden for at tage på en længere tur ind i landet og opleve lidt andet, end det vi plejer omkring Alanya. Turen gik til Pamukkale, hvor vi skulle opleve den hvide klippe og bade i den varme kilde, der udspringer på toppen af bakken. Turen derop tog vi i egen bil. Det er en super flot tur, hvor vi virkelig fik smuk natur for alle pengene. Vi havde også den fornøjelse, at google maps fik ledt os på “den hurtigste” rute, hvilket betød, at vi kom ud på nogle helt små veje og ud i de små afsides bjerglandsbyer, der igen viser en anden side af Tyrkiet. Pamukkale var meget smukt og en sjov oplevelse, men samtidig et af de steder, der trækker rigtig mange turister til sig. Vi har undervejs på rejsen flere gange oplevet, at bliver attraktionen stor nok, er der pludselig masser af kinesere. Det her var en af dem. Selvom det ville have været fedt at have stedet for sig selv, er det også sjovt at se, hvor meget der bliver gjort ud af at posere for at få det perfekte billede med hjem fra rejsen.
De sidste dage i Tyrkiet blev brugt ved poolen, hvor alle fik leget, svømmet, lavet bomber og hygget sig rigtig meget.
Jeg får ikke jeres rejsebreve mere, selvom jeg er meldt til !!!
Det går ikke! det må vi lige se på. Kan også være vi bare ikke har været så flittige med at lave indlæg 😉
Kære alle, det ser dejligt ud, tak for endnu et dejligt nyhedsbrev.
Jeg håber i alle har det godt.
Kærlig hilsen Karin
Tak Karin 🙂
Tillykke med fødselsdagen Hasse!
Tak 🙂