TRE STORBYER PÅ 6 DAGE

TRE STORBYER PÅ 6 DAGE

Siden vores sidste indlæg på bloggen har vi igen haft en masse utrolige oplevelser. Det har været nogle uger, der har været præget af kontraster i kultur, omgivelser og årstider.

 

 

Efter vi forlod Melbourne, kørte vi mod Sydney på den vestlige side af de australske alper. For ikke at skulle bo på campingpladser på hele vores ophold i Australien, så bookede vi os ind med AirBnB på en hyggelig gård tæt ved Mount Beauty. Det viste sig at være et utroligt dejligt sted. Vores værter David og Nicole, tog rigtig godt imod os, og fandt legetøj til pigerne, som fandt stor glæde i at lege med lego på gulvtæppet i et helt almindeligt hus. Det var dejligt at opleve hvilken ro der kom over os, når vi pludselig befandt os et sted, hvor der var hjemmelige omgivelser og smuk natur.

 

 

Vores næste stop var Blue Mountains tæt ved Sydney. Her viste Australien endnu engang hvilken spektakulær natur, landet har at byde på. På trods af 10 grader og blæsevejr, var det fedt at kunne opleve udsigterne over bjergene og dalene, der udgør Blue Mountains. Derudover til pigernes store begejstring tog vi en dag i Scenic World, hvor vi kunne køre i lift, skytrain og en af de stejleste tog i verden. Det var win win, hvor pigerne nød turene og vi voksne samtidig nød udsigterne. En af de ting vi virkelig har lagt mærke til er, hvordan store vidder og flotte udsigter virkelig kan skabe ro i sindet, og være med til at lade energidepoterne op.

 

 

Efter Blue Mountains skiftede scenen fra storslået natur til travle storbyer. Vi fik afleveret camperen, og brugt en dag mere i Sydney før vi tog afsted til Singapore. I Singapore havde vi planlagt to dage, hvor vi fik set lidt af byen og ikke mindst fik mødt et par af Charlottes tidligere kollegaer til frokost. Det var interssant at høre lidt om Singapore fra dem, og blive taget med på en rigtig fin kinesisk restaurant, som vi nok ikke ellers havde valgt.

 

Hagia Sophia

 

Vores næste stop, Istanbul, har overrasket os positivt med Den Blå Moske og Hagia Sophia, der begge er nogle helt vilde bygningsværker. Samtidig har vi nydt godt af masser af humus og grillet aubergine på restauranterne.

Så efter vi de sidste 6 dage har flyttet os 8 timer i tidszoner, er gået fra efterår til forår, har haft både 5 og 30 grader, har fløjet i sammenlagt 21 timer og boet på tre forskellige hoteller, glæder vi os til at drage videre til Alanya, hvor vi skal bo den næste måneds tid. Her ser vi frem til lidt sol, friskpresset hjemmelavet appelsinjuice og gensyn med familie.

 


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *