FARVEL AFRIKA – TO HEKTISKE DAGE
Vores besøg i Afrika er slut for denne gang. Den sidste uge før afrejse bød både på en smuk tur til det lokale uberørte vandfald, og en tre-dages tur til Nsumbu nationalpark. Turen ud af Afrika gik dog ikke helt som planlagt og indebar blandt andet et misset fly og nogle vilde køreture.
Så var det tid til at komme afsted fra Eventure efter at have sagt farvel til alle de utrolige søde lokale ansatte og bekendte, som vi har mødt den tid vi har været i Zambia. Bl.a. old Mr. Graham, som i en alder af 69 år er utrolig rørig og kvik. Derudover den talentfulde tegner Isaac, som vi også blev rigtig glade for, og ikke at forglemme gartneren Nicolas, som altid er frisk på at stille en masse spørgsmål, som undrer ham.
Nu skulle vi mod Tanzania. Alt startede godt med en bestilt taxa til grænsen, hvor vi bare lige skulle have stempel i vores pas og så videre. Sådan gik det dog ikke helt da deres systemer var nede, og det derfor tog ca. 1,5 time at få sat de nødvendige stempler i vores pas. Det skal her nævnes, at der ikke var andre i kø end os. Passene blev stemplet og videre med os. Vi var afsted med to andre frivillige, Mads og Cecilie, som skulle med samme fly til Dar som os fra Mbeya, der ligger ca. 1,5 times kørsel fra grænsen, og vi skulle derfor helst finde en bil der kunne have os alle plus baggage. Vi fandt hurtigt en minibus ejet af nogle lidt suspekte typer, men vi tog chancen og fik forhandlet en god pris. Afsted mod lufthavnen, lidt pressede på tid, men det burde kunne nås. Ca. halvvejs mod lufthavnen stoppede de så ved politistationen. Det viste sig, at bilen manglede en licens for at kunne køre med turister, hvad der umiddelbart skulle have taget 5-10 min. tog lige pludselig ca. 40 min., fordi politimanden med det stempel de skulle bruge, var gået hjem. Tiden gik og vi blev mere og mere urolige for ikke at nå flyet. Da vi kom på vejen igen, kunne vi se, at vi nok ville ankomme ca. 20 min. før flyet skulle lette. Vi prøvede meget ihærdigt at få chaufføren til at køre hurtigere, og ankom (efter at have været stoppet af politiet på vejen) til lufthavnen 10 min. før afgang, Charlotte sprang ud af bilen med pas og billetter i hånden og løb alt hvad hun kunne ind for at få os ombord.
Vi ser flyet køre ud på landingsbanen og lette – desværre uden os. Vi er godt irriterede og ærgerlige. Irriterede over at have valgt den bil til at køre os og ærgerlige over ikke at komme med flyet. Der var dog en venlig mand fra lufthavnen, der sagde han måske kunne få os ombord på et privatfly der skulle til Dar umiddelbart med det samme. Efter lidt snak fik vi at vide, at vi kunne komme med, men at det ville koste os 150$ per person. Med udsigt til at misse airport pickup, hotel og fly videre fra Dar takkede vi ja, og fandt ud af, at vi stort set kun lige havde nok kontanter til at komme med, men kun såfremt, at vi ikke betalte taxamanden fuld pris. Efter en større diskussion/skænderi med taxamanden, som vi påstod ikke fortjente fuld pris efter ikke at have leveret os til den aftalte tid, kom vi igennem security og ud til flyet der stod og ventede. Af med baggagen, og på vej op ad trappen blev vi stoppet og fik at vide at flyet var fyldt og at vi ikke kunne komme med, da de i forvejen var for tungt læsset. Skuffelse endnu en gang.
Efter at have været så tæt på at komme med, måtte vi tage vores tasker tilbage til checkin-området. Taxamanden var der stadig og efter endnu en lang diskussion (og noget vildskab i hans øjne) fik han sine penge, så vi kunne slippe af med ham, og samle os lidt. Vi fik også vores penge retur for pladserne vi ikke fik, og det viste sig, at de mange USD vi havde betalt var røget direkte i lommen på den “venlige” mand fra lufthavnen. Så stod vi der, flyet med samme selskab var dagen efter fuldt booket, så det var ikke en mulighed at komme med der. Der viste sig dog en mulighed for at komme med endnu et privatfly, der skulle flyve dagen efter kl. 9:00, og såfremt der var plads kunne vi endda komme med gratis fik vi at vide af den rigmand fra Sydafrika, som pludselig dukkede op ved vores side. De andre passagerere på privatflyene var på tur fra Cape Town til Dar Es Salaam i luksustog, men efter et andet tog var afsporet foran deres, var de strandet og havde exceptionelt hyret de to fly fra Mbeya til Dar. Det var derfor utroligt heldigt, at vi overhovedet havde denne mulighed. Vi kunne dog ikke blive garanteret plads, hvilket satte os i følgende dilemma: Skulle vi satse på at kunne komme med flyet dagen efter med den risiko at misse vores næste fly, hvis det ikke lykkedes, eller skulle vi tage turen i bus/bil over land? Før vi tog beslutningen fandt vi os et sted at overnatte, så vi lige kunne få lidt mad, før vi fandt ud af, hvad der skulle ske. Vi fandt et super sted, hvor vi både kunne bestille pizza og is, hvilket havde været savnet. Efter at have fået mad i maven og et godt tilbud på en bil, der kunne køre samme nat kl. 3:00, faldt beslutningen på ikke at tage chancen med privatflyet, men istedet tage den efter sigende 10-12 timer lange køretur gennem Tanzania. Mads og Cecilie satsede på at prøve lykken med privatflyet næste morgen i lufthavnen, så vi måtte sige farvel til hinanden før end beregnet. Pigerne, specielt Liv er blevet super glad for disse to søde unge mennesker i løbet af tiden i Eventure, så der blev givet en lang krammer farvel.
Turen startede fint gennem Tanzania og vi sov det meste af de første par timer, da det fortsat var nat. Herefter gik det derudaf og hurtigt var vi kommet til Iringa. Herefter begyndte der at være lidt flere biler på vejen, men dog bevægede vi os fremad. Da vi kom til en Nationalpark, som vi mere eller mindre skulle igennem, så sagde vores chauffør pludselig ‘See a giraffe’. Og herefter så vi aber, giraffer, zebraer, gribbe og en enkelt elefant. Vi var helt oppe at køre og fra at være en kedelig køretur blev det hele straks meget sjovere.
Desværre kom der flere og flere biler på vejene og vi kunne fornemme, at vi ikke kom så hurtigt frem som ønsket. Da vi nærmede os Dar, sneglede trafikken sig frem. Derfor fik vores chauffør den idé, at vi lige kunne skyde genvej, men så ville han lige samle sin bror op, som kendte smutvejene i Dar. Vi blev lidt urolige, da vi på dette tidpunkt allerede havde brugt langt over de 12 timer og vi nærmede os flytidspunktet mere og mere. Hans bror hoppede ind i bilen og fik os hurtigt væk fra hovedvejen. Han sagde, at han havde styr på det, men vi slog Google Maps til, da vi ikke helt stolede på, hvad der foregik. Det var nu tæt på at blive mørkt og vi var netop kørt ind i, hvad vi gætter på er et af Dars slumkvarterer. Dar skulle efter sigende være plaget af en del kriminalitet, så vi kan roligt sige, at vi alle var godt nervøse for, hvad der nu skulle ske. Turen gik lynhurtigt fra at være asfalt til bumlede grusveje med huller så store, at bilen flere steder var ved at sidde fast. Google Maps sagde ca. 40 min til lufthavnen. Desværre fandt vi hurtigt ud af, at broren ikke anede hvilken vej vi skulle og at vi nærmest kørte i ring. Efter er at kørt i ca. 30 min sagde Google Maps nu 50 min til lufthavnen. Han endte med at bringe os til en blindgyde nede af en stejl bakke. Her skruede vi bissen på med det i menté, at vi kunne risikere, at vi ikke kom med flyet fra Dar. Vi droppede brorens anvisninger og fik nu chaufføren til at køre efter Google Maps, som imponerende nok fandt vej ud af slummen og hen til lufthavnen, så vi kunne nå vores fly til vores næste destination – Sri Lanka.
Puha, den værste storm var ovre – troede vi. Da vi kom hen til skranken i lufthavnen godt trætte efter den 15 timer lange tur i bil med meget få stop og uden noget særligt at spise, spurgte de ved check-in om dokumentation for, at vi ville forlade Sri Lanka igen. Pis! Vi havde overset, at vi også skulle have bestilt billetter ud af Sri Lanka igen. Her stod vi så, sent om aftenen med trætte børn og havde misset så vigtig en detalje. Uden billetter kunne vi ikke komme med flyet, så derfor skulle vi købe nogen med det samme. Pis, pis, pis – vi havde ingen lokal data, så derfor skulle Hasse nu ud af lufthavnen og finde et sted, hvor man kunne købe simkort og data. Det tog sin tid. Herefter skulle vi på 2 min beslutte os for, hvor vi ville hen efter Sri Lanka og derudover købe flybilletter. Vi tog en hurtig beslutning, fandt nogle billige flybilletter, men internettet drillede og vi kunne ikke få lov at afslutte med køb nogen steder. Derfor endte det med, at vi måtte prøve at svindle os med på flyet. Desperate times desperate measures. Hjerterne galopperede afsted, da vi trådte tilbage til skranken og sagde, at vi nu havde købt billetter. Vores bevis for købet var et screenshot af den afgang vi gerne ville med og en pris. Vi holdt vejret, da manden studerede det og rynkede brynene. Han bad os om at sende kopi af billetten til ham i en mail, men sagde samtidig, at vi kunne godt begynde at checke bagagen ind. Til sidst sagde han, gå I bare videre til visa- og passkranken. Det gjorde vi med hjerter på vej ud af kroppen og en forventing om, at lige om lidt ville han komme løbende og sige hov hov, den går ikke. Liv havde i mellemtiden grædt sig selv i søvn og kaldt på vand (som selvfølgelig ikke kunne købes på stedet), de to andre tøser var godt udkørte og vi svedte så det løb ned af os. Da vi kom i gennem passkranken var vi super lettede og der var det allerede tid til at boarde, så vi kom direkte på flyet. Puha nu kunne vi endelig slappe af og “se frem til” en 14 timers tur med to mellemlandinger. Først Nairobi, så Muscat og dernæst vores destination Colombo. Så snart vi fik net i Nairobi købte vi billetterne, så alt var i orden.
Selvom det havde været dejligt, at alt var gået som planlagt på vores tur ud af Afrika, så kan vi også mærke, at det nok er godt for os, at tingene ikke altid går som planlagt, og at vi jo alle, trods nogle spildte penge og hektiske dage, har det godt. Nu kan vi se tilbage på de to dage som en oplevelse, som vi nok sent vil glemme.
I skrivende stund sidder vi i Colombo, hvor vi til en start har fundet en lejlighed i tre dage med pool. Vi har nettop spist dejlig krydret mad og en masse friske grøntsager, som har været savnet. Vi glæder os rigtig meget til at udforske Sri Lanka, der får mange gode ord med på vejen fra folk, som har været her.
Sikke mange oplevelser – håber I alle er ok. Nu må det være tid til at nyde. Dejligt at I deler. De bedste hilsner her fra
Hej Lene.
Ja i den grad tid til at nyde. Det glæder vi os til. Dejligt du skriver.
Kh os
Stakkels Jer med sådan en afslutning på Afrika! Shit I må have været presset og så med pigerne på slæb! Men I har godt nok klaret det flot! Håber Sri Lanka bliver helt fantastisk og I får endnu flere oplevelser (af de gode)
Hej Mia.
Tak for din hilsen. Ja det har været en lidt vild tur ud af Afrika. Nu glæder vi os til at slappe meget af og tage tingene i roligt tempo. Håber alt går godt hos jer. Vi hører der er varme temp. i DK 🙂
Sikken tur. Sikkert sjovere bagefter.
Helt sikkert noget vi med tiden kan grine mere af 🙂
Sjit mand en historie! Der holdt jeg da lige vejret imens jeg læste den
Ja det var en lidt vild tur. Nu er vi bare glade for at være kommet videre. Asien here we go 🙂
Wauw, sikke en tur! Håber I får en mange gode oplevelser på Sri Lanka. Tak for fine historier.
Ja det var noget af en tur. Nu vil vi nyde Sri Lanka 🙂
Godt stået igennem! Det må give lige lidt ekstra pres i de situationer når man også er ansvarlig for 3 trætte børn. Hvordan gik det Mads og Cecilie som satsede på privatflyet? Nåede de frem som planlagt?
Og tak for jeres fine updates – det er spændende at følge med 🙂
Tja de kunne sove længe og i ro og mag komme med privatflyet gratis næste morgen. Flyet havde for øvrigt masser af plads og kunne godt have taget os med. Men det havde vel været for nemt ikke? 😉 De nåede frem og kunne komme til Zanzibar, som var deres destination.
Tak for hilsenen, håber det går fremad med huset 🙂
Afrika ligner sig selv kan jeg fornemme (Var i Ghana for 25 år siden, og oplevede nærmest det samme kaos).
Udover mobiltelefonen, så har Afrika nok ikke ændret sig så meget 🙂